Søg bolig

Ønsker man at søge en bolig i Nordborg Andelsboligforening skal man opnoteres som aktiv på ventelisten til ledige boliger.

Modtager Nordborg Andelsboligforening en opsigelse bliver boligen straks tildelt efter ventelisten. Der udsendes tilbudsbreve. Afhængig af genudlejningstiden udsendes breve til cirka de første ti ansøgere på ventelisten eller den 1. første på listen.
I tilbudsbrevet er anført en svarfrist samt diverse oplysninger om boligen f.eks. størrelse, indflytningsdag m.m.
Når boligforeningen har modtaget en underskreven accept på boligen er denne bindende, det vil sige at man forpligtes til at overtage boligen. Hvis man skulle fortryde, skal boligen opsiges med normal varsel, dvs. 3 måneder til den 1. eller den 15. i måneden. Boligforeningen forsøger herefter at genudleje boligen hurtigst muligt, lykkedes det ikke at finde en lejer til genudlejningsdatoen hæfter man for boligen og dermed også for udgifterne der er forbunden hermed, såsom husleje m.m.

Umiddelbart efter accept af en bolig modtages en lejekontrakt til underskrift. Samtidig modtages en lejemappe med diverse oplysninger og regler for afdelingen.

Venteliste:

For at stå på ventelisten til en bolig skal der betales et årligt ventelistegebyr på kr. 200,-. Man vil herefter være optaget på ventelisten i 1 år, dog længst indtil der indgåes lejekontrakt.
Står man på venteliste, vil man 1 gang årligt får en påmindelse på opkrævning om fornyelse af ventelistegebyr.

Ønsker man at blive optaget på ventelisten er man velkommen til at kontakte boligforeningen, tlf. 74 45 06 14 eller man kan gå ind på vores fælles hjemmeside:

 www.syddanskbolig.dk